BR10

Fokus på energieffektivt byggeri med de nye energibestemmelser i BR2010

Flere af initiativerne i regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger gennemføres med det nye bygningsreglement – i daglig tale kaldet BR10. Målsætningen er at sikre et lavere energiforbrug i både nye og eksisterende bygninger. Og det nye reglement sætter derudover fokus på et godt og sundt indeklima i bygninger – bla. ved at fastsætte en maksimal grænse for CO2 i indeluften i skoler og daginstitutioner.

 

Sigtet med BR10 har været at skabe de bedst mulige rammer for at bygge grønt, da man har gennemført en række vigtige initiativer i bestræbelserne på at sænke energiforbruget i bygninger. Dels sikrer BR10, at bygninger opføres, så der spares 25 pct. på energiforbruget til bl.a. opvarmning, belysning og ventilation i forhold til de hidtil gældende regler. Og dels forpligtes også boligejere, som alligevel bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele, til at vælge rentable, energirigtige løsninger.

 

BR10 og el-forbruget til belysning

Generelt skærpes energibestemmelserne med ca. 25 % i BR10 i forhold til BR08. Især de nye krav om energieffektiv belysning, herunder BR10, kap. 6.5.3, stk. 2 om dagslysstyring og BR10, kap. 6.5.3, stk. 4 om zoneopdelt lysstyring er interessante, set med Servodans øjne. For der kan næppe herske den mindste tvivl om, at vil man opfylde de nye energirammer, så kommer man ganske enkelt ikke uden om at skulle lave ægte zoneopdelt dagslysstyring af belysningen i erhvervslokaler samt i offentlige institutioner og bygninger.

 

Fra 2011 gælder kun BR10

BR10 er trådt i kraft den 30. juni 2010. Og i en overgangsperiode på seks måneder kan der bygges efter enten BR08 eller BR10 samlet, dvs. man kan ikke plukke fra de 2 reglementer. Men fra den 30. december 2010 kan der kun bygges efter BR10.

 

Energirammerne i BR10, gældende fra 30. december 2010, er:

Boliger:

Energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand må højst være:

52,5 + 1650/Etagearealet A (kWh/m² pr. år)

 

Erhverv: (Kontorer, skoler, institutioner m.v.)

Energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling, varmt vand og belysning må højst være:
71,3 + 1650/Etagearealet A (kWh/m² pr. år). Tillæg for særlige forhold.

 

I 2015 vil de nye lavenergirammekrav være endnu lavere end ovenstående – nemlig

30 + 1000/A (kWh/m² pr. år) for boliger og

41 + 1000/A (kWh/m² pr. år) for erhverv/offentlige institutioner.

 


BR10 i sin helhed
Du kan se hele lovteksten i BR10 her

 

Klimakommissionens anbefalinger september 2010

Her kan du læse Klimakommissionens 40 anbefalinger til nedbringelse af Danmarks afhængighed af fossile brændsler


Kontakt Servodan, hvis du har behov for assistance i en lysstyringsopgave ... vi har altid en løsning, der kan opfylde dine ønsker og krav.