Optimal lysstyring med Luxstat
Servodan Luxstat Control er den mest energibesparende, komfortable og præcise styring af lyset, du kan få. Samtidig gør den nye kontrol det nemmere at installere og programmere avanceret lysstyring.
Der er sjældent lige meget dagslys overalt i det samme lokale.
Luxstat Control tilpasser belysningen i op til tre forskellige zoner, så der opnås den optimale udnyttelse af dagslyset - overalt i lokalet.
Forprogrammet modul
Luxstat Control er forprogrammeret med optimale indstillinger for kontorer, konferencelokaler, undervisningslokaler, produktionslokaler, udstillingslokaler og gangarealer. Det sikrer enkel og fleksibel lysstyring med maksimal energibesparelse og optimal belysning i alle de mest udbredte lokaletyper.
Helt automatisk
Den automatiske startprocedure registrerer sensorer og tryk, måler lysindfaldet og justerer belysningen i forhold til dagslyset og den valgte rumfunktion. Du slipper fuldstændig for beregninger.
Displayet på kontrollens forside viser resultatet af alle luxmålinger, aktive tryk og de aktuelle spændings-niveauer.
Præcis måling
Et helt nyt lysmålingsprincip giver en mere præcis og fintfølende måling af det faktiske lysindfald. Lysdæmpningen tilpasser sig den nøjagtige mængde dagslys og tager hensyn til selv de mindste ændringer i skydækket udenfor. Helt uafhængigt af refleksioner i lokalet.
Zoneopdeling
Servodan Luxstat Control giver mulighed for at vælge mellem en, to eller tre zoner. Dermed lever den fuldt op til Bygningsreglementets krav om, at belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner, så lysmængden tilpasses dagslys og aktivitet i lokalet.
Med Servodan Luxstat Control er det slut med enheder, som kun har ét formål. De nye moduler løser alle opgaver inden for moderne lysstyring.
Fordele
• Udnyt dagslyset optimalt
• Spar op til 75 %
• 1, 2 eller 3 zoner
• Forprogrammeret
• Øget effektivitet og komfort for brugerne
• Mindre servicering af anlæg
Princip
|

|
|
System komponenter
Sensorerne registrerer bevægelse eller måler lysniveau. Selve styringen klares af Luxstat Control. Der monteres tryk så Luxstat Control kan styres manuelt. |