Unikt lys i et unikt hus
Projektet 
Middelfart Sparekasses nye domicil ligger ud til Lillebælt og er på alle måder et helt unikt byggeri. Det 5.000 m2 store domicil rummer bl.a. storrumskontorer, kantine, repræsentative lokaler samt kundecenter og er daglig arbejdsplads for ca. 100 medarbejdere. Idéen bag byggeriet er at lade huset rumme et helt byrum med torv, café og butikker.
Det hele er samlet under en stor tagflade, hvori der er skåret store lyskviste. Disse mange lyskviste giver et særligt lys i dagtimerne med masser af lyseffekter overalt i huset. Derfor er lysstyringen også helt unik, da dagslysstyringen skulle tage hensyn til det store dagslysindfald og justere belysningen i henhold til dette dagslysindfald.
Løsningen
For at løse denne komplekse lysstyringsopgave blev der valgt en Servodan IBI-løsning, bestående af 8 Comlux controller, der kommunikerer indbyrdes. Controllerne styrer mere end 1.000 analoge/digitale ind- og udgange og der er tilsluttet 10 betjeningstableauer, der gør betjeningen af belysningen let og overskuelig for brugerne.
I alle kontorer og fællesarealer dæmper lyset i flere zoner i forhold til det indfaldne dagslys, hvilket over 20 Luxstat controller sørger for. For maksimal energioptimering er der tillige installeret over 200 bevægelsessensorer, der sørger for, at belysningen slukker, når der ikke er personer i området.
Lyset i alle fællesområder styres nemt via overskuelige centralt placerede Comlux-betjeningstableauer, hvor der valgfrit kan vælges imellem de mange forskellige tændinger. På betjeningstableau indikeres naturligvis, hvilke belysninger der er tændt og slukket.
I det indre byrum er det muligt at aktivere forskellige lysscenarier, hvor der kan vælges imellem flere end 20 forskellige scenarier. På betjeningstableauet indikeres hvilke belysninger og scenarier, der er tændt og slukket, hvilket giver mulighed for perfekt lyssætning til de mange forskellige typer af aktiviteter, der foregår i huset. Decentrale rum er alle udstyret med bevægelsessensorer, der automatisk tænder og slukker lyset.
I alle vinduer langs yderkanten bag bygningen er der monteret randlys der styres automatisk af Comlux-systemet. Denne styring giver et helt unikt facadeudtryk af hele bygningen i de mørke timer.
Så ud over en til bygningen matchende unik belysning, så opnår Middelfart Sparekasse – med Servodans avancerede lysstyringsløsning – en energibesparelse på ca. 45 % i forhold
til en traditionel installation. Til gavn for brugerne ... og ikke mindst for miljøet!
Fotos: Adam Mørk