Sensorer til lysstyring
Sensorer er en meget vigtig del af et lysstyringssystem, idet det er de komponenter, som skal registrere et signal og omsætte det til et styresignal og dermed aktivere systemet.
Vælg rigtigt!
Der findes flere typer sensorer at vælge imellem, og man må derfor sikre sig, at den sensor, man vælger, opfylder de krav og det behov, man har. Nogle typer kan anvendes ude og inde, hvorimod andre typer kun bør anvendes indendørs.
Ofte er der brug for flere typer sensorer i samme styring.
Bevægelsessensorer
En bevægelsessensor tænder belysningen, når den registrerer bevægelse og en varmeændring på ± 5°C. Bevægelsessensorer benævnes PIR sensorer (passiv infrarød).
Men en bevægelsessensor er ikke bare en bevægelsessensor. Servodan udvikler sensorer, som hver især har deres stærke punkter, så det er vigtigt at vælge den helt rigtige sensor tilpasset rummet.
Tilstedeværelsessensorer
Kort fortalt er en tilstedeværelsessensor en bevægelsessensor med den nyeste teknologi, der gør, at den kan detektere bevægelser helt ned til 2-3 cm. Den kan altså "se" personer i et rum, selv om de kun er tilstede og næsten ikke bevæger sig.

Hvis man ønsker optimal registrering af personer i et lokale, er tilstedeværelsessensorer at foretrække. Tilstedeværelsessensorer kan opnå den meget gode registrering, da de benytter ultralyd kombineret med PIR teknologi.
Lyssensorer
En lyssensor har indbygget et lysfølsomt element, som ændrer karakteristik afhængigt af lysstyrken.
Lyssensoren sender et signal til Control-enheden, som tænder/slukker eller dæmper lyset. Servodans lyssensorer er specificeret og tilpasset de enkelte systemer, hvorfor det afgørende valg for det meste gælder lux-område.
Vores 24 V DC lyssensor har 4 luxområder, som spænder fra 3 til 60 K-lux.
Principper
 | Stand-alone Hurtig og enkel installation (230 V). Produkterne både måler lysniveau, registrerer bevægelse og styrer lyset. |
 | Systemkomponenter Systemkomponenterne er beregnet til at registrere bevægelse eller måle lysniveau. Selve styringen klares af Controller. |
Mere information
• 3D film der viser pricippet for bevægelsessensorer
• 3D film der viser pricippet for tilstedeværelsessensorer
• Anvendelseseksempler
• Produktoversigt 24 V
• Produktoversigt 230 V
• Systemoversigt
• Dokumentation
• Lakering af sensorer
• Spørgsmål og svar